|
Søger du en relativt lille campingplads, hvor hygge og familielivet er i højsædet, så behøver du ikke lede længere. Camping Marelago ligger næsten direkte på stranden i området Caorle-Altanea, hvor i forvejen mange af vore ferieboliger ligger. Marelago byder på en meget flot swimmingpool - naturligvis også med børnepool - kiosk, minimarked og snackbar. I sæsonen arrangeres forskellige former for underholdning og aktiviteter - for såvel børn som voksne - af et hold såkaldte "animatører". På grund af den førnævnte beliggenhed i området med de mange ferieboliger, er du i bekvem gåafstand fra et velassorteret supermarked, en dejlig restaurant med et supergodt køkken, og en butiksarkade med flotte forretninger inden for mode, keramik og meget andet. Herudover har du ikke mere end 5-10 min. kørsel til forstaden Porto Santa Margherita med bl.a. en flot lystbådehavn, og til selve Caorle med dens skønne middealdercentrum. Her finder du alt, hvad hjertet kan begære af butikker, restauranter og barer, hvoraf mange ligger på den charmerende gågade. Et ophold på Camping Marelago byder derfor på de bedste muligheder for en såvel afslappet som afvekslende ferie. Du bor i næsten nye, lækre mobilhomes, alle med aircondition, sat-TV og godt med udeplads.
OBS! Din mobilhome skal efterlades ryddelig, uden henstående opvask eller affald samt med køleskabet tømt. I modsat fald beregnes min. € 45,- Ønskes strandservice (parasol + 2 liggestole pr. lejlighed) skal dette forudbestilles. Prisen er € 50,- pr. uge.
|