Lago Maggiore
Feriebolig ved Lago Maggiore. Den smukke, lange sø, Lago Maggiore, er i Danmark mindre kendt end Gardasøen, men vi tror, at når du én gang har holdt ferie her, vil du have lyst til at vende tilbage. Såvel på øst- som på vestsiden ligger de charmerende småbyer som perler på en snor og byder på både idyl og vidunderlige panoramaer over søens azurblå vand. Du finder alt, hvad du behøver af indkøbsmuligheder, restauranter osv. Kan du rive dig løs fra søens herligheder, har du de fineste udflugtsmuligheder til fx. Milano og ind i det nærliggende Schweiz.