Den Vestlige Riviera
Kyststrækningen mellem St. Tropez og Marseille har vi valgt at kalde "Vestlige Riviera". Her er naturen vildere, men mindst lige så smuk som rundt om de klassiske byer på rivieraen.
Her findes de rigtig fine lange, lavvandede sandstrande, med andre ord perfekt for børnefamilier. Der er mulighed for mange interessante udflugter i nærheden. Besøg Hyères-øerne, tag en dagsudflugt til Aix-en-Provence eller besøg en af de provencalske vingårde.